De to næste begynderkurser i KA I er 1. - 2. februar 2025 og 30.-31. august 2025
Basisuddannelsen i kropsafbalancering er på 4 weekendkurser. De 4 weekender giver dig en viden om teorien bag ved kinesiologien, og du lærer, hvordan du bruger den i praksis. Hver weekend koster 2000 kr., som også inkluderer 4 timers superviseret træning, Den superviserede træning for KA I og KA II ligger som en ekstra dag på 8 timer i forbindelse med KA II. Datoen for de sidste 8 timer afvikles på en dag efter KA IV, og det aftales med holdet.
Jarles og min grundbog: Kinesiologi, Kropsafbalancering, dækker alle de fire weekender, og den får mine kursister til en særpris på 250kr. Den købes hos mig på KA I.
Tilmelding på blanket nederst på siden - udfyld alt og send - hvorefter du får svar fra kinesiologiskolen.
KA I / BASISKURSUS I 1.- 2. februar 2025 og 30.-31. august 2025
Introduktion til kinesiologien. Man lærer at teste og afbalancere 14 muskler, som er tilknyttet den klassiske akupunkturs meridianbanesystem. Der undervises i at teste personer gennem en stedfortræder, at teste fødevarer og at afbalancere ar. Desuden gennemgås en teknik til at finde den nemmeste afbalanceringsmetode.
KA II / BASISKURSUS II 28. februar.-2. marts 2025 og 26.-28. september 2025
Man lærer at teste og afbalancere yderligere 14 muskler og at anvende den kinesiske 5-elementlov, der forenkler behandlingsproceduren og giver en langt dybere forståelse for, hvordan meridianerne samarbejder, og hvilke funktioner de har.
Endvidere gennemgås hvordan man afbalancerer for stress og korrigerer for indlæringsproblemer ved hjælp af krydsøvelser, samt simple test og øvelser for øre- og øjeenergi.
KA III / BASISKURSUS III 5.-6. april 2025 og 1.-2. november 2025
Man lærer at teste og afbalancere yderligere 14 muskler. Der undervises i forskellige smerteafledningsteknikker. Man lærer at teste og afbalancere for tymusenergi, mål, ottetalsenergi og at arbejde med specifikke massageteknikker.
KA IV / BASISKURSUS IV 3.-4. maj 2025 og 29.-30. november 2025
Man lærer at afbalancere meridianerne med farver, lyd og kosttilskud (vitaminer, mineraler, blomstermedicin). Endvidere er der nye test for blandt andet ileocecalklap-ubalancer, stressfrigørelse i fortid og i fremtid, gangreflekser, taleproblemer, fødevareintolerance og en prioriteringstest, der gør det muligt at korrigere netop de ubalancer, som kroppen prioriterer højest her og nu.
Udfyld hele blanketten og skriv 1+2+3+4 når du tilmelder dig alle begynder-kurser.
Skriv den blå antispamkode ind og send