Kurset bygger på kiropraktor Sheldon Deals og andre amerikanske kiropraktorers forskning inden for kiropraktikken, og på dette kursus får du nogle fantastiske teknikker, som kan bruges af kinesiologer. I USA går det under navnet Applied Kinesiology, som kiropraktorerne derovre kombinerer med den traditionelle kiropraktik.
I Danmark hedder det Avanceret Kinesiologi, og her lærer man teknikker, som kan udføres af kinesiologer og ikke kræver en kiropraktor uddannelse.
Der er udviklet test og korrektioner til mange hyppigt forekommende problemer, og kurset bidrager med en lang række meget vigtige og enestående teknikker til alle fire områder på håndmodellen.
Her nævnes blot et udvalg af teknikkerne:
Struktur: Rygsøgle korrektioner, Bækkenfejl, Fiksationer, Stødabsorbere, Korrektion af knæproblemer, Hiatus Hernia, Traumer fra fortiden og Kranielle fejl
Kemi: Ernæring/diæt, Syre-base, Blodtryksubalance, Binyresyndrom og Lever- nyre udrensning
Psykisk område: Emotionelle knuder i maven, Hjertegymnastik, Følelser og akupunkturpunkter, og Ung-gammel - aldersjusteringspunkter
Elektromagnetiske ubalancer: Ionisering, Blodkemi, Ligament sammenhæng, Hormonsystemet og ilden, der tænder (Ring of Fire), Retrograd lymfe og Lymfeknuder i brystet
Du lærer nogle teknikker, der gør afbalanceringen mere effektiv, og som viser kroppens prioriteringer og sammenhænge mellem forskellige ubalancer. Kurset giver dig nogle fine muligheder for at kunne arbejde langt dybere efter kurserne i Kropsafbalancering.
På kurset lærer du flere teknikker, som i sig selv er hele kurset værd. Mange af mine tidligere kursister på dette kursus har efterfølgende sagt, at dette kursus har givet dem nogle af de bedste teknikker, som de nogensinde har lært!
Tilmelding til Edel Hovgaard her på hjemmesiden eller på kinesiologiskolevejle@gmail.com
Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Edel Hovgaard på 27 77 13 16