Hjernekursus på Kinesiologiskolen i Vejle

En meget stor appelsin faldt i min turban, da det lykkedes for mig at få den største kapacitet inden for Brain Gym til at komme til Vejle d. 18.-19. april 2015 for at undervise i hjernens basale fysiologi.

Det er et superspændende kursus og vil være aktuelt for alle, som interesserer sig for dette emne.

Med Carlas kursus kan vi markere vore 30 års jubilæum på kinesiologiskolen i Vejle

 

Den fysiologiske baggrund for indlæring

Kursuspris: 1900 kr.

Kursuskompendium på dansk: 150 kr.

Alle kan være med, - der kræves ingen forudsætninger på forhånd.

Forhåndstilmelding til Edel senest 11. april på

www.kinesiologiskole-vejle.dk  eller på mail til kinesiologiskolen@vindinggaard.dk

 

Carlas Kursusbeskrivelse:

Hvordan og hvorfor bevægelse integrerer os og frigør stress

Kom og find ud af den videnskabelige baggrund for, hvordan indlæringsprocessen fungerer

  • Opdag mysteriet bag læring på en fascinerende og eksperimenterende måde
  • Få en indsigt i den nyeste og mest omfattende forskning inden for hjernen
  • Få en forståelse for hvordan indlæringsprocessen udvikler sig, og hvorfor der kan opstå indlæringsblokeringer
  • Oplev og udforsk den elegante og meget effektive måde Brain Gym® og relaterede øvelser virker på

 

På dette helt unikke kursus vil alle deltagere få en chance for at forøge deres kapacitet for optimal indlæring og for at øge deres kreative potentiale i forhold til alle aspekter i deres liv.

Kurset vil også give en meget væsentlig baggrundsviden til alle, som virkelig ønsker at hjælpe sig selv, deres børn og elever/studerende, ligegyldig hvilken alder de har.

Kurset formidler den videnskabelige baggrund for indlæringsprocessen og kommer med forklaringer på og praktiske forslag til, hvordan man kan arbejde med hyperaktivitet, dysleksi, autisme og andre indlærings og adfærdsmæssige vanskeligheder uden brug af medicin

Instruktør på kurset er  Dr. Carla Hannaford, en meget anerkendt forfatter til bestsellerme: SMART MOVES: Why Learning is not All in Your Head,  THE DOMINANCE FACTOR: How Knowing Your Dominant Ear, Eye, Brain, Hand & Foot Can Improve Your Learning, Awakening the Child Heart, Handbook for Global Parenting, og PLAYING IN THE UNIFIED FIELD, Raising and Becoming Conscious, Creative Human Beings. Af ovenstående bøger er The Dominance Factor  oversat til dansk: Den dominante faktor

Dr. Carla Hannaford er professor i biologi og en underviser med mere end 40 års undervisningserfaring. Har arbejdet i 20 år som professor i biologi, og hun har i 4 år arbejdet i skolesystemet som rådgiver for børn med indlæringsvanskeligheder. Siden 1988 har hun haft et job som internationalt anerkendt konsulent inden for indlæring og har været kursusleder i 45 lande. Hun er nævnt i mere end 1.000 bøger og tidsskrifter i forhold til den videnskabelige baggrund for indlæring og Brain Gym®.  Hun blev valgt som gæsteprofessor i AHP—et sovjetisk projekt. Er blevet anerkendt som Who’s Who i American Education og har modtaget mange priser for det arbejde, hun har udført i hele verden.

Du kan læse mere på hendes hjemmeside  www.carlahannaford.com

Carla har tidligere undervist på kinesiologiskolen i Vejle, senest i 2010 i forbindelse med vores 25 års jubilæum. Da var mit største ønske at få Carla til komme her for at introducere sin bog om den dominante faktor, som Inge Lise Kahr efterfølgende oversatte og fik udgivet på ViaSystime.

Denne bog er stadigvæk lige relevant og giver en kæmpe forståelse for, hvordan man er indrettet, og hvordan man kan udnytte sin kapacitet optimalt. Sædvanen tro vil jeg sørge for, at alt materialet bliver oversat til dansk til Carla Hannafords kursus, ligesom jeg vil oversætte løbende på kurset.

Edel Hovgaard

 

Hjernekursus med Carla Hannaford 

Af Inge Lise G. Kahr

Det er fantastisk at Edel igen har fået Carla Hannaford til at komme til Vejle og afholde kursus. Denne gang om den fysiologiske baggrund for læring. Carla er et fantastisk vidende, inspirerende og dedikeret menneske at være sammen med. Hun har en meget behagelig energi – og energier smitter jo, så det er altid med glæde, jeg deltager i hendes kurser. Samtidig er Carla rigtig god til at formidle et relativt kompliceret stof på en uhøjtidelig og forståelig måde. Jeg har for år tilbage deltaget i kurset om den fysiologiske baggrund for læring hos IAK i Kirchzarten, Tyskland – også med Carla, og jeg glæder mig allerede til at være med igen og blive opdateret med noget af den nyeste viden på området. Mon ikke de af jer, der oplevede Carla i Vejle i 2010, ligesom jeg, glæder sig til et gensyn. Til de af jer, der endnu ikke har haft fornøjelsen af at opleve en så stor kapacitet indenfor læring som Carla, kan jeg kun varmt anbefale at benytte muligheden den 18. – 19. april 2015.

Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at anbefale Den Dominante Faktor af Carla Hannaford. ViaSystime udgav den i dansk oversættelse i 2011. Bogen indeholder blandt andet teorien bag dominansprofilerne samt en beskrivelse af de enkelte profiler. Især for de der arbejder med børn med læringsudfordringer udgør bogen et rigtig godt redskab at have i sin værktøjskasse. Henrik Munch Jørgensen skrev lektørudtalelsen på bogen, og afslutter med at skrive: ”…Interessant og velskrevet bog, som gør det let for undervisere at analysere sig frem til elevernes læringsstile og plan­lægge undervisning ud fra den enkelte elevs profil. Bogen bør stå på landets skolebiblioteker og er meget relevant på læreruddannelsen

 

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk