Homøopati bygger på det princip, at med lige skal lige helbredes. F.eks. vil et stof ved indtagelse i stærkt fortyndet form kunne helbrede de samme symptomer, som det pågældende stof giver ved indtagelse i stor dosis.
Den tyske læge Samuel Hahnemann var grundlæggeren at den klassiske homøopati, som senere er blevet udviklet og fortolket af Rudolf Steiner (Antroposofisk medicin).
Kurset indeholder bl.a.; Lægemiddellære, lighedsprincippet, potenseringsprincippet, behandlingsteorier, antroposofisk indfaldsvinkel til homøopati, metallers relation til de 7 planeter og deres specielle virkning på menneskets organer, præparatkendskab (cellesalte, hormonpræparater, nosodeterapi, Spenglarsan og Enderleinterapi, mm.).
Der lægges vægt på kinesiologiens anvendelse inden for det homøopatiske område.