Invitation til inspirations eftermiddag
Lørdag d. 7. januar kl. 13.00 – 17. 45 i Bygningen i Vejle
Eftermiddagen er åben for alle interesserede.
Pris for medlemmer af Danske Kinesiologer: 100 kr.
Ikke medlemmer: 150 kr.
Traditionen tro vil vi igen invitere alle interesserede til en spændende eftermiddag i forbindelse med vores årsmøde i Danske Kinesiologers midt og sydjyske afdeling
FOREDRAG om:
Hvordan kan vi forstå sygdomme og selv medvirke til helingsprocessen?
Hvordan aktiverer vi bedst kroppens selvhelbredende energier?
Hvor ligger udfordringerne i dag, hvis vi vil passe på vores helbred?
Hvordan passer man på sig selv og andre i samværet med hinanden?
Hvilke nye helingsteknikker er på vej ind i den nye tidsalder?
7000 år gammel viden fra akupunkturens verden mødes med den allernyeste forskning inden for kvantefysik. Vi ser på, hvordan Kinesiologi kan anvendes til at teste, hvordan vi kan finde frem til sygdommes årsag på det dybeste plan, og hvordan det kan heales med vores egen bevidsthed.
Med udgangspunkt i Traumeterapi ser vi på baggrunden for sygdomme og deres helbredelse.
Bruce Lipton hjælper med til at oversætte tanker og følelser til cellebiologi og derved nå ind til de bagvedliggende årsager til sygdomme. Det beskriver han i sin bog ”Intelligente celler”. Her uddybes sygdomme/smerter som et udtryk for kroppens naturlige helbredelsesproces af indre konflikttilstande. Vi går med andre ord fra en verden med trusler som sygdomme uden håb om forebyggelse til en ny verden, hvor sygdomme forstås som muligheder for vækst. Det sker gennem forløsning af de indre konflikttilstande/traumechok.
Din krop går fra at være en modstander til at være din egen intelligente hjælper, som i sit eget sprog fortæller, hvor dine udviklingsmuligheder ligger, og hvordan du selv gør dig rask.
Vi vil se på kinesiologien som et spændende værktøj i arbejdet med at afdække både årsager og behandlingsmuligheder. Kinesiologi er kommunikation med kroppen, og hvordan man ved muskeltest kan finde frem til årsager til smerter og den bedst egnede behandlingsmetode.
Der vil være demonstrationer under foredraget.
Nøglebegreber:
Jarle Tamsen
Jarle er medstifter af Kinesiologiskolen i Vejle og en af pionererne inden for kinesiologi. Det er blevet til 30 år indenfor det alternative med undervisning i Danmark, i Norge og på Island gennem mange år. Har siden suppleret med TFT og metasundhed. Det er også blevet til uddannelse og erfaring inden for personligheds-analyser og coaching i erhvervslivet.
Derudover driver han forlaget Kinese, der udgiver lærebøger og artikler om kinesiologi og helse.
I de sidste 20 år har han arbejdet indgående med teosofi og udviklet nye kinesiologiske test, øvelser og meditationer, der gør det nemt og overskueligt at forstå sygdomme og deres årsager. Har klinik i Hjørring og i Horsens, hvor han arbejder med regression og traumeterapi.
Kl. 16.15-17.45 Mini workshop ved kinesiolog Kisser Bjerregaard.
Find din indre kraft og helbred dig selv
Du introduceres til nogle af øvelserne fra bøgerne Find din indre kraft og Helbred dig selv af Audun Myskja.
Du får din værktøjskasse udvidet med øvelser, visualiseringer og meditationer, der styrker energi og helbred og formindsker stress og overbelastning i krop og sind, og du får et lynkursus i, hvordan du forvandler følelser. En appetitvækker til selv at gå videre og afprøve øvelserne i din dagligdag, og du er sikker på, at du virkelig kan mærke en forskel.
Læge og skribent ’Radiodoktoren’ Carsten Vagn Hansen skriver på omslaget af ’Find din indre kraft’: Audun Myskja er en god norsk lægekollega og en fremragende repræsentant for bevidsthedsmedicinen. Han lærer os at bruge de helbredende kræfter, som vi alle har til rådighed både for os selv og de mennesker vi ønsker at hjælpe. Vi kan alle være læger for hinanden”.
Underviser: Kisser Bjerregård, Lars Kjærs Vej 20, 7700 Thisted. DK-Kinesiolog RAB og Enhedsterapeut, underviser i Kinesiologi-Akademiet, som arrangerer 3årig Enhedsterapiuddannelse i Danmark med Audun Myskja som underviser. Har deltaget på Audun Myskjas kurser og uddannelse i Norge og Danmark. Har oversat bøgerne ’Find din indre kraft’ (2014) og ’Helbred dig selv’ (2015) fra norsk til dansk. Har i mange år været en meget aktiv person i Danske Kinesiologer og har siddet som formand for foreningen i en årrække. Kisser har været en meget stor inspirationskilde og igangsætter i foreningen.
Prisen inkluderer kaffe/te og kage på et passende tidspunkt for pause i Jarles foredrag.
For medlemmer af Midt- og Sydjylland er der også inkluderet en sandwich inden vores generalforsamling. Bestilles ved tilmelding. Se muligheder nederst i indbydelsen.
TILMELDING SENEST MANDAG DEN 2. JANUAR med besked om hvilken sandwich, du ønsker:
Beløbet indsættes på konto nr. 0758-3224688139 - med navn i referencefeltet samtidig med tilmelding ved mail til Midtjylland@kinesiologi.dk med angivelse af navn og om du er medlem. Gerne medlemsnummer.
Parkering: Som nabo til Bygningen ligger parkeringshuset Albert med indgang gennem butikscentret Marys. (Se evt. yderligere ved at google Parkering i Vejle Midtby)
Fra Kl. 18.00 Kun for medlemmer af Midt- og Sydjylland
Som optakt til Generalforsamling spiser vi en sandwich - du har valgt og bestilt ved tilmelding
Generalforsamling for Midt- og Sydjylland med følgende program:
Dagsorden til generalforsamlingen:
• Valg af ordstyrer
• Beretning fra bestyrelsen
• Fremlæggelse og godkendelse af regnskab og budget
• Behandling af indkomne forslag
• Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Der skal vælges 2 medlemmer for 2 år og evt. 1 medlem for 1 år
(Lene Pia Rehardt flyttede til Sjælland midt i valgperioden og er ikke erstattet)
På valg er Edel Hovgaard, som ikke modtager genvalg og
Tove Solvejg Nielsen, som ikke modtager genvalg
• Valg af revisor – ny revisor skal vælges
• Eventuelt
Når generalforsamlingen er afsluttet siger vi tak for en kollegial kinesiologi-dag.
Du kan vælge mellem følgende Sandwich: Æg og rejer, Kalkun, Vegetar, Tun
Arrangører er Danske Kinesiologer i Midt- og Sydjylland, som kan kontaktes på
midtjylland@kinesiologi.dk.
Vi glæder os til at se dig.
Mange hilsner
Lokalforeningen Midt- og Sydjylland,
Tove Solvejg Nielsen, Karin Jensen og Edel Hovgaard