Brain Gym ekspert kommer til Danmark

Dr. Carla Hannaford kommer til Europa for at undervise her i foråret, og det er lykkedes mig at få hende til at komme til Vejle i dagene 21.-23. maj.

Hun holder kursus i den fysiologiske baggrund for avanceret indlæringskinesiologi 21.-22. maj, som er en overbygning på det kursus, som hun afholdt sidste år i april, og allerede dengang blev det aftalt, at hun ville fortsætte dette kursusforløb 21.-22. maj i år. Her kan alle kursister fra sidste år være med + alle som har taget IK I og II. Se nærmere beskrivelse om kurset her

Som noget helt nyt har Carla tilbudt at blive en ekstra dag for at afholde kursus i dominansmønstre mandag d. 23. maj + give et instruktørkursus i dette materiale mandag aften for dem, der har den krævede baggrund til at få instruktør status til at undervise i dominansmønstre.

HELT UNIKT - RESERVÉR NU - HELT UNIKT

Kursus i Dominansmønstre i Vejle mandag d. 23. maj kl. 9-17

med Dr. Carla Hannaford

En absolut enestående chance for at opleve et helt fantastisk og særdeles dedikeret menneske, der både videnskabeligt og i praksis har beskæftiget sig med sammenhængen mellem krop, hjerne og læring.

Carla Hannaford har mere end 40 års undervisningserfaring og har siden 80’erne været en drivkraft indenfor Brain Gym. Med sin videnskabelige baggrund har hun videreudviklet og forsket i Brain Gym.

Carla Hannaford har bygget dette kursus op på en måde, så alle kan være med, også selv om man ikke kender noget til Brain Gym.

Kurset vil blive oversat løbende efter behov

Pris 1000 kr. inklusiv kursusmateriale på dansk

Tilmelding: kinesiologiskolen@vindinggaard.dk senest 3. maj, og gerne før.

Bogen Den Dominante faktor oversat til dansk er på 176 sider . Denkan købes i forbindelse med kurset til 150 kr.

Praktiske oplysninger om kurset og deltagerliste vil blive sendt til deltagerne senest 1 uge før kurset.

 

Kursusbeskrivelse:

Carla Hannaford har i mange år forsket i sammenhængen mellem vores dominante øje, øre, hånd, fod og hjerne og den måde, vi tænker og lærer på, arbejder, leger og forholder os til andre mennesker på.

Hendes research viser, at den måde vores dominans er sammensat på (= dominansprofil) i virkeligheden er den vigtigste faktor for, hvordan vi tænker og handler. På kurset vil hun vise, hvorfor det forholder sig således, og hun vil demonstrere, hvordan man ved at kende sin profil kan lære på den måde, der passer bedst til en, så man kan komme til at yde sit bedste ud fra denne indsigt. Yderligere viser en dominansprofil, hvordan utrygge og stressende forhold begrænser os.

 

Da jeg første gang blev præsenteret for dette materiale i slutning af firserne, oplevede jeg det som den mest almennyttige viden, jeg havde fået indtil da. Det gav mig nogle helt nye indfaldsvinkler i min undervisning i gymnasiet, ligesom det har været af uvurderlig betydning for mit arbejde som læsepædagog og studievejleder.  Det har også været et bærende element i alle mine projekter med indlæringskinesiologi.

 

Dominansprofilen er et helt fantastisk redskab i pædagogisk sammenhæng, fordi man via den viden, man opnår på kurset, kan forstå sine elever på en helt ny måde og drage en pædagogisk konsekvens af den indsigt, man opnår her. Det gør det meget lettere både at forstå eleverne og hjælpe dem på vej.

Carla Hannaford  har via sin forskning med baggrundsstudier i biologi fundet, at vores dominansmønster bliver grundlagt allerede i fosterstadiet. Dominansmønsteret påvirker vores indlæringsevne, vores hukommelse, vores forhold til andre og vores realitetssans.

Det er et kursus, som vil være meget oplevelsesorienteret og meget personligt, fordi alle deltagere ud fra videnskabelig forskning vil komme til at finde frem til deres basale dominansprofil.

På kurset vil vi også få en forståelse af, hvordan vi kompenserer. Vi vil få en indsigt i, hvordan man ved at få adgang til en integration af hjernen og sanserne kan komme til at lære optimalt, blive mere kreativ, få mere berigende relationer til familie og venner og komme til at nyde livet mere helhjertet.

Carla skriver:

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du oplever verden anderledes end andre? Vi er alle unikke mennesker, og det som gør os unikke er vores dominansmønster. Vores dominansmønster afgør, hvordan vi reagerer under stress, hvordan vi opfatter verden omkring os, og hvordan vi har det med os selv og andre.

Fokus på dette kursus er på din personlighed, og hvorfor du er den, du er. Du vil komme til at udforske dig selv ved at opdage din basale dominansprofil og ved at blive bevidst om dine tillærte kompensationer, som du har udviklet for at kunne tilpasse dig virkeligheden.

Denne viden kan få dig til at forstå både dig selv og andre på en helt ny måde. Kurset vil give dig mulighed for bevidst at skabe det liv, du ønsker, ved at blive klar over dit basale mønster, så du kan bevæge dig ud over det ved at bruge alle dine redskaber.

Kort Biografi:

Carla Hannaford, Ph.D.,  professor i biologi, forfatter og underviser med mere end 40 års undervisningserfaring, hvoraf hun har undervist 2 år på high school og mere end tyve år som professor i biologi.

Hun kom tidligt til at beskæftige sig med Brain Gym (BG) og har været en af de største ambassadører for BG, ligesom hun også har siddet i det Internationale Fakultet for BG i mange år. Hun har videreudviklet BG på baggrund af sin videnskabelige uddannelse og har skrevet flere bøger om og udviklet flere kurser i sammenhængen mellem indlæring og hjernens udvikling, kroppens fysiologi og som sagt dominansmønstre. I 4 år arbejdede hun som konsulent for børn med indlæringsvanskeligheder i underskolen, og i 18 år har hun i mere end 30 lande undervist i BG og sine egne videreudviklinger af systemet som international konsulent. Hun har afholdt kurser og været hovedtaleren på utallige konferencer, ligesom hun har givet utallige interviews i radio og på TV i USA og i mange andre lande, primært med fokus på  Brain Gym® arbejdet..

 Hun blev valgt som gæsteunderviser i AHP-Soviet Project i 1988, hvor hun bragte BG til dette land, er blevet anerkendt af Who’s Who i amerikansk undervisning, har modtaget priser fra universitetet på Hawaii og fra the American Association for the Advancements of Science for sin enestående undervisning på det naturvidenskabelige område, har arbejdet på skoler over hele USA og blev i 2006 udnævnt til ”distinguished lecturer for the National Association of Elementary School Principals.

Hun har været hovedtaler på mange konferencer overalt i verden og er blevet citeret i mere end 1000 bøger om, hvor vigtigt bevægelse og musik er for livslang læring og et vedvarende godt helbred.

Dr Carla Hannaford har lavet research på dominansmønster på mere end 300.000 mennesker over hele verden.

 

Udgivelser og forfatterskaber:

Smart Moves, Why Learning is Not All In Your Head,  revideret i 2005

The Dominance Factor, How Knowing Your Dominant Eye, Ear, Brain, Hand & Foot Can Improve Your Learning, 1997. Oversat til dansk.

Playing in the Unified Field, Raising and Becoming Conscious, Creative Human Beings, 2010   Awakening The Child Heart, Handbook for Global Parenting, 2002

Forfatter og co-producer til Education In Motion (Video/DVD)

Sammen medCandace Pert and Susan Kovalik har hun lavet videon: Emotions: Gateway to Learning.

Det helt store scoop er dog, at det er lykkedes mig at få Carla Hannaford, en af de helt store kinesiologi ikoner til Vejle i maj, så alle kan lære om betydningen af vores dominansmønstre. Det vil give en uvurderlig hjælp til at finde ud af, hvordan man bedst benytter sine stærke sider i enhver situation både hos os selv og andre.

Nærmere oplysning hos Edel Hovgaard enten på mail eller ring til mig på 2777 1316

Tilmelding til kinesiologiskolen@vindinggaard.dk

Senest 3. maj

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk