Nyhedsbrev januar 2025

Kære kursister.

Jeg sender mit næste nyhedsbrev til jer, så I kan få et overblik over, hvilke muligheder I har for at komme på kursus hos mig i 2025.

I år har jeg valgt at placere IK I og IK II i den samme måned med IK I d. 7.-9. marts og IK II d.28.-30. marts. Disse to kurser afvikles med 4 timer fredag aften og 9-17 begge dage i weekenden.

Med disse to kurser har I masser af muligheder for at hjælpe både børn og voksne med de udfordringer, de måtte have med indlæring. Dette kursusforløb har i mange år været mit hjertebarn, og der er brug for mange flere, der kan hjælpe andre inden for dette område.  Jeg øser gerne af mine årelange erfaringer, og I får udleveret materiale, som kan støtte jer i dette arbejde. I vil ved hjælp af materialet også få et indblik i, hvordan I kan gå ud for at sætte projekter i gang på baggrund af mine projekt erfaringer.

Mit store ønske er, at så mange som muligt af dem, som oplever indlæring som en kamp, vil erfare at det kan blive til en leg i stedet for, når man bliver afbalanceret med IK.

Jeg har flyttet aftenkurset i akupressur til mandag d. 7. april. Det er et meget fint 4-timers kursus udviklet af Wayne Topping. Det bliver afviklet fra 17-21.

I maj er der kursus i Forløsning af Fastlåste følelser d. 10. maj og d. 11. maj kursus i test af kosttilskud. Hvis I ikke allerede har kurset i Forløsning af fastlåste følelser, er det efter min mening et meget vigtigt kursus for alle kinesiologer. På blot en enkelt kursusdag lærer I at afbalancere for massiv omvendthed, hvor den indre sabotør har taget kontrollen over personen, så terapeuten har svært ved at skabe ændringer til det positive. Her lærer man også at afbalancere fobier, og en række andre fastlåste følelser som angst, skyldfølelse, generthed, afhængighed og tvangsrelaterede adfærdsmønstre. Wayne Topping har udviklet dette kursus på baggrund af teorien om de fem elementer.

Kurset i test af kosttilskud giver en stor bagrund for at kunne finde de optimale kosttilskud til en klient, også at teste for, om kroppen har brug for de fundne kosttilskud ved afslutningen af testen, og om de kan håndtere dem. Man lærer også, hvordan man foretager præcise punkt test af forskellige typer af væv, som f. eks tænder, knogler, hår, hud og muskler.

Kurset i stressfrigørelse kører igen 22.-24. august, mit næste begynderhold i KA starte den sidste weekend i august.

Der er IK III i september, Vægtkontrol i oktober, Avanceret kinesiologi i november. I kan finde flere informationer på minhjemmeside under kurser på min hjemmeside

Jeg har øve aften ca. engang om måneden, og I kan altid se på min hjemmeside, hvornår den næste øve aften finder sted. Det er altid fra 18.30 – 21.30, koster ikke noget. Tilmelding skal ske senest 2 dage før aftenen. Næste øve aften er tirsdag d. 28. januar.

Edel Hovgaard

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk