Så er kursusplanen klar for det kommende år.

Det har været et meget spændende 2016 indtil videre, og nu er det tid til at sunde sig ovenpå 6 meget spændende kursusdage med Philip Rafferty fra Australien, som lige har været i Vejle med de sidste moduler i Kinergetics.

Det har været et hæsblæsende forår med Carla Hannafords kurser og Carlas efterfølgende instruktørkursus i dominansmønstre, Frede Damgaards grundkurser i kost og ernæring og alle de andre sædvanlige kursusaktiviteter.

Carla Hannaford har for første gang uddannet instruktører i sit kursus om dominansmønstre. Hun startede med en gruppe i Kina her tidligere på året, og så kom turen til Danmark. Vi var 8 på holdet, som opnåede denne status. Nu glæder vi os til at komme videre med programmet, så også andre end dem, der har været med på Carlas kurser i 2010 og her i april kan få mulighed for at lære at bruge dette meget spændende stof.

Frede Damgaard holder overbygningen i kost og ernæring 20.-21. august og 10.-11. september
Det bliver sikkert sidste gang, at jeg arrangerer disse kurser i Vejle, så hvis I vil nå at få denne spændende overbygning med, som for mig er helt uundværlig, vil jeg gerne have besked om det senest 1. august. Frede sidder netop nu og opdaterer materialet, som er samlet i 2 meget fine brugervenlige kompendier. I kan læse mere om kurset i den vedhæftede invitation.

Kurset vil også være relevant for alle jer, der tidligere har taget dette kursus, så I kan blive opdateret og få det nye materiale, som kun kan købes i forbindelse med kursusdeltagelse.

Hvis I repeterer dette kursus hos Frede, er kursusprisen pr. weekend 800 kr.(halv pris).

I det kommende år fortsætter jeg på halv tid på gymnasiet, og fremover vil jeg koncentrere mig om mine egne kurser + kurser med Wayne Topping, så jeg kan få nogle friweekender.

Jeg har lavet en aftale med i påsken 2017 med Wayne Topping, hvor han onsdag d. 12. april vil afholde et nyt 4-timers aftenkursus i ”Hvordan man kan bruge akupressur til at afhjælpe fysisk ubehag”. Det er første gang, Wayne kommer til DK med dette nye kursus. De følgende to dage, 13.-14. april, vil han afholde sit kursus i ”Hvordan man overkommer modgang”. Wayne har tidligere undervist i dette kursus i Vejle, men nu har han lavet nogle opdateringer, og der er rigtig mange gode teknikker og meget relevant baggrundsstof til brug i klinikken.

Desuden er der mange muligheder for at bruge en del af materialet i situationer, hvor man ikke kan lave en test, hvilket jeg har gjort utallige gange i studievejledningen med stor succes.

Der vil komme en beskrivelse af Waynes kurser i april 2017 på hjemmesiden, så snart det er lykkedes mig at få kursusbeskrivelser og priser fra Wayne.

Sender jer alle en kærlig hilsen her fra Vejle
Edel

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk