Nyhedsbrev Maj 2024

Opdatering fra Kinesiologiskolen i Vejle om Wayne Topping og mine kurser.

Lotte Koch overtager arbejdet med at stå for Wayne Toppings kurser i DK fremover.

De sidste 4 år har Wayne Topping uddannet KA instruktører til at blive instruktører i flere af sine videregående kurser. Det har været et meget spændende forløb.  Jeg har haft fornøjelsen af stå som arrangør af Waynes kurser her i Vejle i mere end 20 år. Det har været en stor fornøjelse, også et kæmpe arbejde at stå for alt det.

Lotte Koch og jeg har de sidste 4 år arbejdet sammen om instruktørforløbet, og Lotte har haft ansvar for en række områder under hele dette forløb. Det har været et fantastisk samarbejde.

Nu vil jeg gerne give Wayne Topping stafetten videre til Lotte, så vi på den måde kan fremtidssikre, at Wayne fortsat kan afholde kurser i Danmark. Fremover er det Lotte, der kommer til at stå som arrangør for hele Wayne forløbet og hans kurser i Danmark.

Jeg vil fortsat gerne stå Lotte bi med at oversætte på kurserne og give hende min hjælp, hvis der er brug for det.

Nu glæder jeg mig til at få mere tid til at koncentrere mig om mine egne kurser i Vejle og få gang i nogle af mine andre spændende projekter. De har længe ligget i venteposition!

Jeg har især et stort ønske om at få givet mine kurser i Indlæringskinesiologien(IK) videre til så mange som muligt i løbet af de næste par år.

Mit hjertebarn har lige siden mit første kursus i Brain Gym i 1985 med Wayne Topping været Indlæringskinesiologien. Jeg udarbejdede et særligt forløb, så kurset i IK passede ind i det danske skolesystem.

På de to kurser i Indlæringskinesiologien kan du få del i den viden og den indsigt, jeg har tilegnet mig gennem mit store arbejde med dette materiale siden 1985.  Du får de programmer, jeg har udviklet gennem årene. De kan bruges, både når man arbejder en til en og i forløb med flere deltagere.

Wayne Topping var den første til at undervise i Paul Dennisons kurser i IK i København. Her lærte man, hvordan man kan opnå bedre hjerneintegration, få udviklet motorikken, så man kan opnå en automatisk selvfølgelighed i kroppens bevægelser og få en større selvtillid. Det bidrager til at give flow i kroppen, hjernen og bevægelserne.

På kurserne kommer du til at træne i en række test, som kan afsløre blokeringer i hjernesamarbejdet, blokeringer på øjne, ører og øje-hånd koordinationen. Der formidles en bred viden om dominansmønstre og dermed også en stor indsigt i, hvordan man kan finde den bedste tilgang til at udnytte sin hjernekapacitet og dermed sit potentiale optimalt. På dette kursus får du redskaber til at forstå og teste dig frem til, hvad der kunne være årsagen til, at læring ikke er en leg, men en sej og hård kamp. Dette kursus gav mig indsigt i mange af mine elevers udfordringer med indlæring og koncentration. Jeg blev også klar over, at det er en meget vigtig pointe at finde frem til en persons stærke indlæringskanaler og udnytte dem, når man skal tilegne sig viden uden store udfordringer.

Det har været et fantastisk redskab at bruge i mit arbejde på gymnasiet både som studievejleder for HF og som læsevejleder, på mine IK- kurser, i mine IK–projekter, i mine ordblindeforløb på VUC, på familiemedlemmer og i behandlinger af klienter.  Forudsætning for at deltage er KA I-IV eller TFH I-IV.

På forsiden af min hjemmeside www.kinesiologi-skole.dk  kan I altid læse om kommende kurser. Her er der også knyttet et link til hvert kursus, som leder jer direkte til en mere omfattende beskrivelse af kurserne.

Overbygningen på de to IK kurser er IK III/Intelligensens syv dimensioner. Det er programsat til 17.-19. januar 2025 og er udviklet af Paul Dennison.

I efteråret kan I deltage i følgende kurser hos mig i Vejle:

Det næste KA forløb starter 31. august – 1. september

Stressfrigørelse/Stress I 23.-25. august

Forløsning af fastlåste følelser 7. september

Kursus i test f kosttilskud 8. september

IK I og II 20.-22 september og 8.-10. november. Bemærk at mine to kurser i IK er flyttet til efteråret 2024

Kursus i brug af akupressur til at afhjælpe fysisk ubehag og smerte, aftenkursus 25. september

Avanceret kinesiologi 4.-6. oktober

Kursus i vægtkontrol 23.-24. november

IK III 17.-19. januar 2025

Glæder mig til at se nogle af jer igen. Husk det altid er klogt at melde sig til et kursus i god tid, for jeg kører kurserne hjemme hos mig med max. 8 deltagere på holdet.

Sender jer en kærlig hilsen med ønsket om en god sommer

Edel Hovgaard

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk