Nyhedsbrev november 18
Kære alle.
Da der både er nyt og nye spændende muligheder, får I hermed en opdatering fra mig.
Som meddelt i det sidste nyhedsbrev er kurset i AK flyttet til 8.-10. februar. Hvis du ikke allerede har taget kurset, er det vigtigt at komme med nu, hvis du ønsker at være med i AK-opdateringskurset, som jeg afholder senere i 2019. Her vil jeg undervise i de allerbedste teknikker, som jeg har fået de sidste 5 år, når jeg har været på nyhedskurser hos Sheldon Deal i USA
Teknikkerne i AK kurset er udviklet af de amerikanske kiropraktorer, og det hedder Applied Kinesiology i USA. Vi har i AK samlet nogle af de allervigtigste teknikker, som giver en meget stor udvidelse af håndmodellen på alle fire områder. Især er der en del enestående teknikker inden for det strukturelle.
Næste kursus i smertekontrol er planlagt til d. 11. marts. Det er et aftenkursus på tre timer udviklet af Wayne Topping.
Jeg har tidligere henvist til de to steder, hvor Frede Damgaard nu afholder kurser i Kost og ernæring, for jeg har bidraget til, at kurserne stadigvæk fortsætter for kinesiologer og kinesiologistuderende, og endda to steder i DK:
På Weca, www.weca.dk, i Christiansfeld, er der er grundlæggende Kost og ernæring 9.-10 marts og 18.-19 maj. D. 30.-31. marts og 27.-28 april kan I få kurserne på Den Internationale Holistiske Skole, DIHS, www.dihs.dk, www.kinesiologiuddannelse.dk
Det er Carina og Dorthe, der står for DIHS, og de overtog Dansk Pædagogisk Kinesiologiskole for et par år siden, og de gav skolen et nyt navn i forbindelse med, at de flyttede deres kursuslokaler til Allerød.
I kan finde yderligere oplysninger på deres hjemme sider.
I uddannelsen til kinesiolog skal der indgå 50 timer om andre alternative behandlingsformer, heraf skal de 25 være inden for kost or ernæring.
For mig har Fredes kurser været både utroligt spændende og helt uundværlige i mit arbejde i kinesiologien, både som underviser og behandler. Frede Damgaard opdaterer hele tiden sit materiale, og I vil få et kursusmateriale, som er meget pædagogisk opstillet og lige til at gå hjem at bruge med klienter. Jeg kan varmt anbefale jer at deltage i hans kurser. Personligt savner jeg mine årlige opdateringer hos Frede, men jeg var nødt til at vælge nogle af de ekstra kurser fra, da jeg stoppede på Rosborg sidste år, for dermed mistede jeg også adgangen til at kunne leje lokaler på Rosborg i større omfang.
Nyt på hjemmesiden er:
Kærlig hilsen
Edel