Masterclass kursus
Det var en meget stor oplevelse at deltage i Paul Dennisons Masterclass i Damme i Nordtyskland fra d. 26.-28 maj. Han øste af sine store erfaringer, hvilket gav os alle en meget stor baggrund for at forstå, hvordan han har udviklet Brain Gym i USA.
Han fokuserede især på det mest avancerede kursus, han har udviklet: Intelligensens syv dimensioner. Her fik vi uddybet den teoretiske baggrund for de syv dimensioner, hvordan de hænger sammen med indlæringsevnen, og hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte, når der er ubalance på en eller flere af de syv dimensioner. Der var finesser og tips, som var nye for os alle, og også nye afbalancerings metoder, - vi fik IK værktøjskassen suppleret godt op og fik også mulighed for at øve det nye på hinanden.
Ikke mindst viste Paul Dennison, at han er en mester i målafbalanceringer. Her kommer hele hans genialitet og kreativitet til udfoldelse. Vi fik demonstreret adskillige målafbalanceringer på de tre dage, hvor han i starten målafbalancerede nogle af deltagerne på holdet. Han fik også mulighed for at arbejde på en meget hyperaktiv dreng på 7 år og en ung pige med spiseforstyrrelser, - resultaterne var i alle tilfælde dramatiske. Han er en sand mester ud i målafbalanceringens kunst, og jeg glæder mig til at integrere noget af det nye i mit næste IK III kursus.
Renate Wennekes var arrangør af kurset, og hun havde i kraft af sit mangeårige, nære samarbejde med Paul Dennison fået lokket ham til sit center i Nordtyskland for at undervise i dette spændende forløb. Hun står som hovedarrangør af næste års Edu-K konference i Damme fra d. 12.-15. juli. Der vil være kurser i forlængelse af konferencen, og det er minsandten lykkedes Renate Wennekes igen at få Dennison til at rejse til Europa, selv om han ikke længere ønsker at rejse udenlands. Han vil præsentere på konferencen og holde kursus i forlængelse af konferencen, ligesom der også vil blive udbudt andre spændende kurser.
Der er kun ca. 5 timers kørsel fra den danske grænse til Damme, og Renate satser på, at prisen for at deltage skal være overkommelig, og derfor bliver det ikke på et dyrt hotel.
I kan læse mere om arrangementet i folderen herunder, den fik jeg med hjem fra Damme i maj
Edel Hovgaard