Udgivet I Muskeltrykket december 2019
Mange tak til Tove-Solveig for at give stafetten videre til mig. Det er en stor ære for mig at få denne chance.
Siden Tove i juli spurgte mig, om jeg ville overtage stafetten fra hende, har jeg gjort mig mange tanker. Hvad skulle jeg bringe videre med stafetten? Efter så mange års rejse i kinesiologiens verden, er der stof til mange artikler. Udvælgelseskunsten har her været meget stor.
Der har været mange højdepunkter på min vej:
Mit første møde med kinesiologien var en behandling hos Betty Brandstrup, som fyldte mig med forundring og en stor nysgerrighed efter at finde ud af, hvad dette system gik ud på.
Det bragte mig på mit første kursus i København i 82/83, hvor Grethe Fremming lyste op som en stjerne for os mere end 50 kursister, der alle blev meget fascineret af hendes undervisning. Siden da har Grethe været min personlige, lysende stjerne!
To år senere i marts 1985 efter flere kurser og mange test på familie, venner og bekendte og efterhånden også andre, man ikke kendte, blev Jarle Tamsen og jeg enige om at starte en skole i kinesiologi, så vi kunne uddanne nogle til at bruge kinesiologien, så de kunne hjælpe både sig selv og andre. Det var helt åbenlyst, at der var mange, der havde brug for hjælp. Hver gang vi havde hjulpet én, var der straks 10 andre, som også gerne ville hjælpes.
I de følgende år tog jeg mange kurser på Den Danske Kinesiologiskole i København, hvor Grethe Fremming og Rolf Hausbøl både underviste i kurser, de selv havde taget i udlandet, og senere i transformations kinesiologi og andre kurser, som de selv havde udviklet. Efterfølgende inviterede de mange meget spændende topnavne til at undervise på deres skole: Wayne Topping, John F. Thie, Paul Dennison, Bruce Dew, Patti Steuer Link m. flere.
Det var spændende at møde og lære hos de internationale instruktører, der havde udviklet nye kurser inden for kinesiologien.
For mit vedkommende blev det suppleret med en del kurser i USA, England og Tyskland. Jeg deltog også i mange internationale konferencer, primært i USA inden for TFH og Brain Gym. Alt dette bidrog til, at vi kunne udvide programmet på Kinesiologiskolen i Vejle, efterhånden som Jarle og jeg fik kompetence til at undervise i de videregående kurser.
Som instruktør har jeg haft det privilegium at møde det ene fantastiske hold efter det andet ikke blot i Vejle, men også andre steder i DK, hvor jeg har haft en del kurser. Jeg har desuden haft flere kursusforløb i Norge gennem en lang årrække.
Jarle og jeg begyndte at undervise i Kropsafbalancering i 1985, og ingen af os ville have kunnet forestille os, hvor det kom til at bringe os hen. I 1985 kunne man ikke tage instruktørkursus i DK, og da der kom mere og mere rift om vores begynderkurser, måtte vi selvfølgelig sørge for at få taget instruktørkurset. Jeg havde hørt fra Ellen Langgaard (en af pionererne inden for kinesiologien i DK), at hun havde taget sit instruktørkursus hos Brian Butler i London, og at han var en rigtig dygtig og spændende underviser. Derfor kontaktede jeg ham, og han lovede at komme, hvis jeg kunne samle et hold på otte. To måneder senere kunne jeg ringe og aftale den uge, hvor han skulle uddanne os. Brian Butler har på mange måder været et godt forbillede som instruktør. Det lå ham rigtig meget på sinde at lære os at være præcise og bringe kinesiologien videre med stor respekt for dem, der havde udviklet systemet, og være tro mod det.
I årene derefter kom Brian Butler tilbage til Vejle hvert år for at undervise os i Avanceret Kinesiologi, som har udspring i Applied Kinesiology, som amerikanske kiropraktorer har udviklet. Vi fik hvert år i november de sidste hotte nyheder i AK, efter Sheldon Deal på Brian Butlers invitation havde været i London den første weekend i oktober for at undervise kiropraktorer og kinesiologer i det sidste års nyheder fra USA. Brian Butler samlede den del af nyhederne, vi som kinesiologer kunne arbejde med i klinikken, og på den måde blev vi som kursister opdateret på det højeste niveau i AK år efter år. I de sidste 7 år har jeg selv været i USA for at tage opdaterings kurser hos Sheldon Deal.
På de internationale konferencer jeg har deltaget i, har jeg fået en chance for at møde de allerstørste personligheder og udviklere af kinesiologien og blive undervist af dem:
John F. Thie, Paul Dennison, Wayne Topping, Wally Schmitt, Sheldon Deal, Carla Hannaford, Philip Rafferty, Adam Lehman, Matthew Thie, Sylvia Marina blot for at nævne nogle få af dem. Det har også været meget spændende at møde mennesker fra mange forskellige lande, der alle brænder for kinesiologien, og ikke mindst at udveksle erfaringer med dem og høre, hvordan de arbejder i deres lande.
I 1992 blev jeg efter et særligt kursus med Paul Dennison i København medlem af det internationale fakultet for EduK/Brain Gym for Danmark, et ”job” der betød, at man i fremtiden skulle komme til deres konferencer mindst hvert andet år. Inden konferencen havde det internationale fakultet møde i 3-4 dage om regler og procedurer for organisationen, hvilket var både spændende og udfordrende. Da det efter utallige opfordringer ikke var lykkedes mig at finde en afløser, trak jeg mig fra fakultetet sommeren 2018 efter at have deltaget i dette års konference, som blev afviklet i Damme i Tyskland med Paul Dennison som særlig gæst og hovedtaler. På sådanne konferencer får man ikke blot værdifuld og inspirerende input på selve konferencen, der er også spændende kurser både før og efter konferencen, som man kan deltage i. Jeg kan kun varmt anbefale, at man giver sig selv denne chance.
Det er primært på disse konferencer, jeg har mødt de topnavne, der senere kom til Vejle for at undervise på vores skole: Wayne Topping, Carla Hannaford, Jeanette Primost, Philip Rafferty med flere. Her har især Wayne Topping spillet en meget stor rolle for mig. Han har gennem en årrække kommet til Vejle for at undervise i sine kurser, og hver gang har det været en stor fornøjelse at samarbejde med ham om rammerne for kurset. Gang på gang har han imponeret os alle med sit meget fine materiale og sit meget ydmyge og behagelige væsen, sin fine og meget pædagogiske undervisning og sin opmærksomhed på den enkelte kursist. På verdensplan er han den, der har udviklet flest kurser inden for kinesiologien, og bag hvert eneste kursus ligger der et meget stort og grundigt forarbejde. Han har mange kildehenvisninger til det materiale han har brugt for at udvikle sit kursus, og de kan inspirere kursisterne til interessant fordybelse i kursusmaterialet. Jeg finder personligt stor glæde ved at undervise i Wayne Toppings kurser.
Mit hjertebarn har lige siden mit første kursus i Brain Gym i 1985 med Wayne Topping været Indlæringskinesiologien, som er det danske navn og den tilpassede danske model for Brain Gym/EduK. Jeg udarbejdede et særligt forløb, så kurset i Indlæringskinesiologien passede ind i vores danske program med vores kursusforløb. I København underviste Wayne Topping som den første i DK i Paul Dennisons kursus i, hvordan man kan opnå bedre hjerneintegration, få motorikken bedre udviklet, så man kan opnå en automatisk selvfølgelighed i kroppen og få større selvtillid.
Vi trænede i en række test, som kan afsløre blokeringer i hjernesamarbejdet, blokeringer på øjne, ører og øje-hånd koordinationen. Vi fik en bred viden om dominansmønstre og dermed også en stor indsigt i, hvordan man kan finde den bedste tilgang til, hvordan et barn eller en voksen kan komme til at udnytte sin hjernekapacitet optimalt. Det var super spændende. Det gav mig redskaber til at forstå og teste mig frem til, hvad der kunne være årsagen til, at læring ikke er en leg, men en sej og hård kamp. Pludselig forstod jeg mange af mine elevers udfordringer så meget bedre, her fik jeg en hel ny indsigt i baggrunden for deres vanskeligheder med at lære og koncentrere sig. Det er en meget vigtig pointe at finde frem til personens stærke indlæringskanaler og udnytte dem, når han/hun skal tilegne sig viden. Det har været et fantastisk redskab at bruge i mit arbejde på gymnasiet både som studievejleder for HF og som læsevejleder, i mine IK -projekter og de individuelle test.
Jeg bestemte mig for på vej hjem i toget fra København efter mit første kursus i indlæringskinesiologi, at jeg næste dag ville møde op på rektors kontor for at tilbyde min hjælp til nogle 1. g og 1.hf-elever, som i en test hos en læsekonsulent ved skoleårets start var blevet henvist til specialundervisning på gymnasiet. Jeg fik grønt lys for at gå i gang. Som studievejleder havde jeg adgang til at invitere de pågældende elever til et møde og tilbyde min hjælp, og efter de havde fået den fornødne tilladelse hos deres forældre, gik jeg i gang med at teste dem hver især. Jeg havde de 7 mest belastede elever med i forsøget. Der skete dramatiske fremskridt i gruppen, som hver dag arbejdede med deres individuelle øvelser, som jeg havde testet, at de skulle udføre. Da læsekonsulenten tre måneder igen senere testede de elever, som havde deltaget i forsøget, var hun nærmest mundlam. Hun havde aldrig i sit mangeårige virke som læsekonsulent set så store fremskridt på så kort tid. Den mest belastede elev i gruppen, som dengang startede på sin 3. ungdomsuddannelse, havde hun ikke engang henvist til ekstra undervisning, fordi hun skønnede, at han ikke ville være til at hjælpe og alligevel ville droppe ud i løbet af nogle få måneder. Han fortsatte efter projektet på gymnasiet og fik en fin studentereksamen to et halvt år senere.
Efter mit første forsøg på gymnasiet fik jeg i 1986 mulighed for at arbejde med en specialklasse på Egtved Skole, efter jeg på et foredrag for et hold på Lærerhøjskolen havde efterlyst muligheden for at arbejde med en klasse. Her mødte jeg en helt anden verden. Jeg måtte bruge en af klassens tre lærer som surrogat for at teste de 8 børn. Efter mine grundige kinesiologitest satte jeg for hvert barn et individuelt ”gymnastikprogram” op, som de tre lærere skulle udføre med børnene hver morgen. Programmet blev justeret løbende efter mine næste test, og i løbet af dette skoleår skete der store motoriske fremskridt med alle børnene, alle børnene kunne nu lave et gadedrengehop, tre havde lært at læse, og generelt blev der større harmoni i klassen. Rygter om dette forsøg bevirkede, at jeg blev bedt om at undervise på Lærerhøjskolen i Haderslev i Indlæringskinesiologi i 1988. Her var interessen for kurset så stor, at der blev oprettet tre hold. Kurset kørte vider de næste tre år under titlen Indlæring og motorik.
Senere fulgte IK forsøg med voksne elever på Vinding Husholdningsskole og et større forsøg på St. Andst Efterskole i 87-88 og i efteråret 1988. Det sidste forsøg blev afviklet med midler fra Undervisningsministeriet. I 2016-18 har jeg i to år på VUC i Vejle arbejdet med nogle af deres ordklasser, også med store fremskridt hos eleverne i ordklasserne. Desuden har jeg hjulpet rigtig mange af mine HF-elever, som jeg var studievejleder for, hvor rektor har givet mig timer til dette arbejde. Det er sjældent, at mine HF-elever, der har haft akademiske eller andre former for problemer, er droppet ud af deres to-årige forløb, og det har været en særlig glæde for mig at se dem til translokationen med huen på. Huen ville de givetvis ikke have fået, hvis det ikke havde været for indlæringskinesiologien! Her er jeg både Paul Dennison og Carla Hannaford meget takskyldig for at have givet mig denne baggrund. Carla Hannaford, som har undervist på flere kurser i Vejle, holdt endda oplæg for hele vores HF-afdeling en af de gange, hvor hun var i Vejle for at undervise i dominansmønstre og hjernens syv dimensioner.
Jeg startede med mine kurser i København på Den Danske Kinesiologiskole, lige før vi fik en forening for kinesiologer i DK. Vores første forening blev kaldt KAD 83(Det første møde blev faktisk afholdt på et af mine første kurser). Det er helt overvældende, hvor meget der er sket i vores forening, som senere skiftede navn til Danske Kinesiologer. Der kunne skrives en lang historie om foreningens udvikling, og hvordan arbejdet efterhånden blev organiseret i diverse udvalg. Det har været utrolig spændende at deltage i foreningsarbejdet i forskellige udvalg hen over årene: Uddannelsesudvalget, etisk råd, meritudvalget, instruktørkredsen m.fl.. Jeg mindes med stor glæde de år, hvor Tove, Karin, Lene og jeg sad i bestyrelsen for Midtjylland, og hvor spændende det var at organisere forskellige arrangementer. Her fik vi også gjort vores lokale generalforsamling i januar til en inspirationsdag med forskellige temaer og foredragsholdere udefra, blandt andet temadag om HPV- vaccinen og familieopstillinger.
Det sidst nye tiltag er, at Jarle og jeg i foråret 2018 af FU og instruktørkredsen blev godkendt til at afholde instruktørkurser i Kropsafbalancering i den danske model. Det var en meget stor tillidserklæring til os, og det er vi meget taknemmelige for. Vi har nu haft 2 hold igennem, og vi kan med stor tryghed og stolthed på deres vegne give faklen videre til vores nye KA-instruktører.
For mig har det altid været en meget stor glæde at starte et nyt hold op i KA. Den glæde er ikke blevet mindre med årene, selv om jeg efterhånden har haft flere hundrede kursister på KA kurser. Det er hver gang et fantastisk privilegium at få lov til at introducere kinesiologien til et nyt hold af mennesker, som allesammen er inspireret til at arbejde med sig selv og andre, og alle er topmotiveret for at lære at bruge kinesiologien.
Jeg har i mange år arbejdet med en ide om at udvikle et indlæringskursus/skrive en bog. Al den erfaring fra uendeligt mange kurser og projekter fortjener at blive udviklet til et særligt kursus, hvor interesserede kan opleve en fantastisk udvikling ved at fjerne blokeringer og åbne hjernen op for indlæring og udvikling. Mennesker har en fantastisk evne til at udvikle og stimulere sig selv, når de er klar til det. Denne mulighed for vækst selv sent i livet kan - ved at fjerne blokeringer, traumer og ved at integrere de forskellige hjerneområder - vitterligt sætte et helt fantastisk potentiale op i forhold til at kunne blive et helt andet menneske og finde glæde ved ting, som før var udfordrende. Dette er nok det største projekt, jeg hidtil har sat på tegnebrættet - det skal blive en spændende rejse for mig selv, og forhåbentligt vil det "færdige projekt" også blive en spændende rejse for mange andre mennesker.
Det har ofte været i mine tanker, at hvis jeg tænker på alle de kurser, jeg har taget og alt det, jeg selv har lært ved at udvikle kurser sammen med Jarle, efter vi havde startet Kinesiologiskolen i Vejle marts 1985, ville det være hele rejsen værd blot i forhold til den indsigt, jeg har fået. Samtidig har det også været utroligt berigende at kunne hjælpe andre til et bedre liv. Det er jeg dybt taknemmelig for.
Hermed giver jeg med glæde stafetten videre til Lotte Koch
Edel Hovgaard